“Den danske sproget er en majet mærkelig en.”
Ovenstående bemærkning kommer til tider til udtryk når man læser en overskrift på et af de danske nyhedsmedier. Først forstår man ikke helt hvad det hele handler om og synes det er meget meget, mærkeligt. Kort tid efter opdager den sprogkyndige nok, at det blot er en stavelse der skal have et andet tryk.
Sådan en oplevelse havde jeg i dag – og sandt at sige, så blev artiklen faktisk meget mere morsom, da jeg valgte at sætte tryk på anden stavelse i ordet ‘kanon’. Et ord som kan betyde forskellige ting, hhv. en måde at synge på, et våben eller en rettesnor. Tillige bøjes alle betydninger ens, så det er nok ikke nemt for den ikke-sprogkyndige at forstå nedenstående artikel:
Kritik: Kulturministeren misbruger kanon
Taget lidt ud af sammenhængen bliver misforståelsen endog meget morsom, men også lidt foruroligende:
Eksperternes kritik kommer efter de konservatives landsmøde i weekenden, hvor kulturminister Brian Mikkelsen sagde, at kanonen kunne bruges mod muslimer med ”middelalderlige normer”
Middelalderligt må vi da nærmere kalde det, når vi danskere påtænker at bruge kanoner mod muslimer. Det er da en hetz mod religioner og må da stride mod rascismeparagraffen?
Brian Mikkelsens udmelding har chokeret flere af de personer, der er i gang med at sammensætte en kanon.
Hvordan er det muligt at chokere våbenmagerne?
Også formanden for kanonudvalgene, professor Jørn Lund, vender ryggen til kulturministerens plan om at lave ”lærebogsmateriale i danske værdier”.
Ud med lærebøger og værdier, ind med det tunge skyts !
Brian Mikkelsen mener stadig, at kanonen er et tilbud til alle danskere – også muslimerne.
Okay – så længe vi kan rette kanonerne mod hinanden, så er det vel også okay.
Lad dette være en opfordring til de danske journalister om ikke at bruge alt for mange tvetydige ord i deres publikationer.