Arkiv for 17. marts 2010

Once, twice, three times a lady

onsdag, 17. marts 2010

Som tiden dog flyver. Det er helt undsluppet min opmærksomhed at jeg ikke har skrevet noget som helst om, at jeg igen er blevet far. Under en frygtelig snestorm sidst i 2009, kom vores lille datter Liv til verden.

Vi nåede lige på sygehuset inden sneen begyndte at falde, og så havde vi jo sne i bunker i de næste tre måneder, hvilket også resulterede i at der næsten ikke var nogen der så hende i starten af hendes liv. Kun Ayoes søster Kit formåede at komme ind på hospitalet og kigge til os.

Men skidt med det. Resultatet blev godt, og alle har fået set hende nu. :)

Daube med øl – slow food der smager

onsdag, 17. marts 2010

Camilla Plums Sorte Gryde har nogle fantastiske opskrifter. Her er opskriften på en fantastisk gryderet, som godt nok tager en halv dag at lave, men som er billig og god.

Daube med øl – Den sorte gryde.

Et godt råd skal dog være at salte retten efter den er færdig. Bruger du, som jeg, et stykke stribet bacon i stedet for flæsk, så vil du opdage at retten bliver alt for salt.