Arkiv for kategorien ‘Tanker’

Test nationen – og glem det så igen !

tirsdag, 13. september 2005

Test Nationen For et par dage siden valgte den danske TV station, TV2, at teste den danske nations intelligenskvotient (IK), eller som de valgte at kalde det; Intelligens Qvotient. Sikkert lettere inspireret af de engelske tilstande der hersker i det danske sprog. Lydigt fulgte 65.000 kloge, og mindre kloge, mennesker med i legen og lod sig udspørge om alt mellem himmel og jord. Det er der for så vidt intet galt i, men det er ikke så smart når man, på seriøs vis, forsøger at finde ud af hvor kloge danskerne er, så også sørger for at svarene på de spørgsmål man stilles er helt forkerte.

Således viste det sig at Galileos lov om, at to objekter der kastes ud fra et tårn, uanset vægt, ville være lige lang tid om at nå jorden – når man vel at mærke ser bort fra luftmodstand, blev helt misforstået af TV2′s IK ekspert. Ingen kan nok være uenige om at hvis man, med luftmodstanden med i ligningen, kaster en fjer og en mursten ud fra et tårn, ja lur mig da om ikke murstenen rammer først. Dette havde man dog ikke informeret om – og havde man derfor ikke svaret at de landede samtidig, så svarede man forkert.

Et andet spørgsmål gik på hvilken bane en pakke, der blev kastet ud fra et fly i bevægelse, ville tage mod jorden. Her undlod man at informere om følgende væsentlige punkter:

a) Er luftmodstanden med i billedet?
b) Er det banen set fra flyet eller banen set fra jorden vi skal beregne?

Jeg svarede at den ville bevæge sig i en parabelbue, men det viste sig at være forkert. Pakken skulle bevæge sig diagonalt ned gennem luften og følge flyet lige til den landede på jorden. Dette er muligvis rigtigt i et lufttomt rum, men hvordan holder man så flyet i luften. Selv i et lufttomt rum, ville tyngdekraften dog have en indflydelse og pakken ville derfor accellerere vertikalt, men beholde sin horizontale hastighed. Dette ville også beskrive en parabelbue.

I bund og grund synes jeg at TV2 burde have dobbeltchecket med nogle fysikere inden de valgte disse spørgsmål. Det kan da ikke være rigtigt?

En anden smart ting er så, at TV2 havde valgt at tage Bornholm med som egen landsdel. Det var der naturligvis mange der fandt ud af var særdeles heldigt, for da der bor så få mennesker på Bornholm, så er resultatet meget nemt at manipulere. Således kunne man jo spille på at bornholmerne ville score mindre end 100 point, og så spille med, som ‘falsk’ bornholmer – og bevidst give forkerte svar. Smart, ikke?

I det hele taget, synes jeg at dette program er mere fordummende end det er oplysende. Hvad skal jeg bruge informationer om, hvorvidt FCK eller Brøndby’s fans er klogere, eller om man er klogere hvis man bærer briller og kører Opel end hvis man er rødhåret og kører VW, til.

TV2 – få jer et liv.

P.s.: Nu kunne det lyde som et mavesurt anfald fra en TV-seer som scorede dårligere end landsgennemsnittet, men det er ikke tilfældet. Min IK blev beregnet til 144. Det er da meget godt for en mørkhåret Volvoejer fra Møn – ikke?

There’s got to be a morning after…

tirsdag, 27. januar 2004

Kender i det at man vågner om morgenen, til lyden af vækkeurets monotone EEEEP-EEEEP-EEEEP-EEEEP. Man slår lige ud med armen og får stoppet den infernalske larm, kigger på uret og tænker; ‘Gad vide om jeg ikke lige kunne snuppe en halv time mere på den anden side?’. Og så sker det jo hverken værre eller bedre end at man vågner 15 minutter før toget går fra stationen og man har travlt som ind i helvede….

Sådan en morgen havde jeg i morges. Heldigvis er jeg så lykkelig at have en forlovet som springer med mig ud af sengen og laver kaffe. :O) Det er jo ikke helt at foragte. Det tog mig vel 7 minutter at komme op, gå i bad, gøre morgentoilette og den slags og komme i tøjet. Så var der lige et par minutter tilbage til at sluge kaffen og kysse min forlovede farvel.

Så haster man ud til bilen, kun for at opdage at det er frostvejr og man skal bruge 5 minutter af ens sindsygt stramme tidsplan til at skrabe is af ruderne. Men jeg nåede da på arbejde, klatøjet og sløv, og blev mødt af én sølle, søvning kollega. Allerede inden jeg havde fået min første kop kaffe begyndte telefonerne at kime og så havde vi balladen. Én ting er at man kommer sent op, men når man ikke får sin kaffe og overmandes af telefonopkald lige fra morgenstunden, så kommer man altså til at blive verdens dummeste svin. Beklager, beklager – nu ved i det ihvertfald. :O)

Nå, men der er stadig nogle timer tilbage af dagens dont, så det må hellere overståes medens jeg har overskud af koffein i blodet.

Ciao

Dagen derpå…

onsdag, 29. oktober 2003

Jeg er 100% sikker på at hvis jeg selv, iført et modermærke på størrelse med en underkop, åbentstående tisse-hul og et skævt smil, spurgte en pige af samme kaliber som Zindy om hun ikke ville med hjem – så ville hun nok svinge mig en med sin håndtaske.

Så blev det dagen derpå – dagen efter det store Stjernetræf i Tivoli’s kocertsal. Det var godtnok sager. Det var kanon gode pladser, skønt det ikke var på gulvet, men det var lige midt for scenen så lyden var suveræn. På billedet til nedenfor ses Sanne Salomonsen da hun gjorde sin entre. Det fedeste var nok til allersidst da Lisa Nilsson og Sanne Salomonsen sluttede af med en lækker tungeslasker – se det var noget der satte gang i den gamle koncertsal.

Sanne Salomonsen

Jimmi Jørgensen gjorde det også skide godt – han startede med en lille hyggelig sing-a-long version af Carl Douglas’ – “Kung-Fu Fighting” og fortsatte derefter et stykke tid i skøn duet med sangerinden Zindy (Du ved – hende der er dommer i “Stjerne for en aften”). Enden på den afære blev, at Jimmi Jørgensen, med åbentstående tisse-hul, bad Zindy tage med ham hjem – ja ja. De kendte har vist ingen hæmninger – og så sagde hun endda ja. Jeg er 100% sikker på at hvis jeg selv, iført et modermærke på størrelse med en underkop, åbentstående tisse-hul og et skævt smil, spurgte en pige af samme kaliber som Zindy om hun ikke ville med hjem – så ville hun nok svinge mig en med sin håndtaske. Der må sgu være et eller andet de kendte har som vi almindelige mennesker mangler.

Jimmi Jørgensen

Og så fik vi det endegyldige bevis på at der rent faktisk er lidt menneske i medlemmerne af Dansk Folkeparty. På billedet ser man Dansk Folkeparty’s udenrigsordfører Peter Skaarup som hyggede sig med en øl i baren – han var ikke i V.I.P afdelingen – næhh, nej – han stod skam sammen med pøbelen. Og jeg garanterer at der var flere udlændinge i mængden – måske derfor det lidt anstrengte smil på hans læber. Og nej, det er ikke hans livspartner til højre – det er skam hans lillebror som viste barmhjertighed med ham og tog med til fest. Historien melder intet om hvilke kunstnere han foretrak, men jeg gætter på at den smukke, mørklødede, Zindy ikke var en af hans favoritter. :O)

Mr. FolkeParty

Mandag

mandag, 27. oktober 2003

Puha, så er det blevet mandag – ikke nok med at det er vintertid, så er det også mandag. En mandag hvor man kan regne med at det er mørkt når man skal hjem, det er altså ikke det fedeste.

Nå, men en meget sej ting er at jeg gik lidt på shopping craze i går. Der åbnede et nyt butikscenter i Roskilde og dette medførte, ud over en masse mennesker på en forholdsvis trang plads (med der tilhørende kropsdufte), også en masse fede tilbud. Så der blev VISA kortet rødglødende for en tid. Et digitalkamera og den sejeste fløjlsjakke blev det til. Så jakken sørger for at holde mig varm, medens jeg farer rundt for at fotografere en masse til denne lille weblog.

Men det er som sagt mandag – men ikke en hvilken som helst mandag – nej det er mandagen hvor der sendes rykkere ud til vore kunder. Herre Gud og Jomfru Maria. Det er den værste tid på måneden. Det er ufatteligt så sure folk kan blive fordi man minder dem om at de skylder en nogle penge. Jaja, men snart er det fyraften og så kan jeg tage min nye jakke og drage ud i det altomsluttende vintermørke på vej mod en ny dag – en dag uden rykkerskrivelser – Gud ske lov !

Lørdag

søndag, 26. oktober 2003

Så er det blevet lørdag og det er nok ikke den fedeste dag. Det er koldt – solen skinner ikke og det er godt nok tæt på vintertid. Sidder og roder lidt med siden. Det kan godt være at PHPNuke er mere fancy end PostNuke , men at finde et weblog system til PHPNuke er altså noget der trækker tænder ud.

I baggrunden kværner fjernsynet – på Animal Planet . De viser vist noget om gribbe og den slags. Det lyder måske kedeligt, men prøv så lige at tilbringe bare én formiddag i selskab med genudsendelser og dårlige tegnefilm på de andre kanaler – og lad mig slet ikke begynde at tale om “Mokka – Med Maria Hirse” På TV3. Efter min mening burde programmet hedde “Mokke – Med hende fra lykkehjulet” i stedet for. Så vidste man ligesom hvad det handlede om fra starten, ikke?

Mokke

Lidt spændende er der da sket – jeg er sq i gang med at vaske tøj – jo, jo. Og på vejen til vaskehuset så jeg et par underbukser, og en sok, der var tabt på vejen. De der underbukser lignede godt nok et par af mine, og min forlovede vaskede godt nok tøj i går, men man samler jo ikke sådan nogle op, vel. :) Tænk nu hvis det rent faktisk var Brian fra blok 3′s i stedet – du ved, ham rockertypen med Pitbull Terrier, lædervest og kæde i pungen. “HEY DU DER – HVAD FANDEN LAVER DU MED MINE UNDERHYLERE – ER DU PERVERS ELLER HVAD!”. Så de får pænt lov at ligge. Skulle det så vise sig at det VAR mine underdrenge, ja, så må jeg vel bare købe nogle nye – så er der sq da også lidt planlagt spænding til næste weekend!