There’s got to be a morning after…

Kender i det at man vågner om morgenen, til lyden af vækkeurets monotone EEEEP-EEEEP-EEEEP-EEEEP. Man slår lige ud med armen og får stoppet den infernalske larm, kigger på uret og tænker; ‘Gad vide om jeg ikke lige kunne snuppe en halv time mere på den anden side?’. Og så sker det jo hverken værre eller bedre end at man vågner 15 minutter før toget går fra stationen og man har travlt som ind i helvede….

Sådan en morgen havde jeg i morges. Heldigvis er jeg så lykkelig at have en forlovet som springer med mig ud af sengen og laver kaffe. :O) Det er jo ikke helt at foragte. Det tog mig vel 7 minutter at komme op, gå i bad, gøre morgentoilette og den slags og komme i tøjet. Så var der lige et par minutter tilbage til at sluge kaffen og kysse min forlovede farvel.

Så haster man ud til bilen, kun for at opdage at det er frostvejr og man skal bruge 5 minutter af ens sindsygt stramme tidsplan til at skrabe is af ruderne. Men jeg nåede da på arbejde, klatøjet og sløv, og blev mødt af én sølle, søvning kollega. Allerede inden jeg havde fået min første kop kaffe begyndte telefonerne at kime og så havde vi balladen. Én ting er at man kommer sent op, men når man ikke får sin kaffe og overmandes af telefonopkald lige fra morgenstunden, så kommer man altså til at blive verdens dummeste svin. Beklager, beklager – nu ved i det ihvertfald. :O)

Nå, men der er stadig nogle timer tilbage af dagens dont, så det må hellere overståes medens jeg har overskud af koffein i blodet.

Ciao

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *