Så lukker vi lige for hanen, tak

Nogle gange kommer guds gaver i lidt for rigeligt mål. Efter en meget varm og tør forsommer er sommeren slået over i oktobervejr. Det regner og stormer som aldrig før og det er bestemt ikke specielt sommerligt. Onsdag d. 27 juni gik det helt amok, da der på 24 timer faldt omkring 50 mm regn, samtidig med at der blæste en hård kuling med vindstød af stormstyrke. Dagen før havde vi ligeledes fået en hel del regn, så vi totalt fik ca. 90 mm på de to døgn.

I løbet af dagen blev vores køkkenhave fuldstændigt oversvømmet og løg, kartofler og majs lagde sig ned for den hårde vind. For at det ikke skulle være nok, så samlede det meget vand sig på den nederste fjerdedel af vores køkkenhave, så de ca. 50 kvm har fuldstændigt oversvømmede. Løg, kartofler, bønner, ærter, radiser, zinia og skorzonerrod var oversvømmet og man gik i vand til et stykke op ad skaftet på gummistøvlerne.

Vi startede en redningsmission og købte en lænsepumpe. I løbet af 7 timer havde vi pumpet 50.000 liter vand væk fra køkkenhaven.

Billederne kan ses her:

http://www.flickr.com/photos/9146184@N02/sets/72157600516774154/

Selvom der, efterfølgende, er faldet rigtigt meget vand, så er køkkenhaven stadig forholdsvis tør. Men bønner og Zinia er bukket under for den meget vand.

Nu må det også gerne snart stoppe. I juni måned har vi fået over 170 mm regn på Møn, og bare i første uge af juli er der kommet over 50 mm. Vi skal på ferie til sverige i uge 29, men det ser desværre ikke ud til at der er håb om bedring, så vi må hellere huske at tage regntøj med.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *