Månedsarkiv: februar 2018

Gamle fotografier – hjælp mig!

Jeg har brug for din hjælp til min slægtsforskning!

I forbindelse med min far, Hans William Klittum’s, død i december 2017, har jeg scannet en masse af hans gamle fotografier ind. En del af disse billeder er udaterede, og jeg genkender ikke personerne på alle fotografierne – men er sikker på at de har en relation til min fars familie. Altså må det være fra hans fars, Otto Ingeman Johannes Klittum, eller fra hans mors, Margrethe Harder’s side af familien.

Hvis nogen kender noget til disse personer, så skriv en linje til mig, da jeg ikke ved noget bedre end at få sat et ansigt på mine aner!

Hvilke personer fra disse fotografier kender jeg allerede til?

De personer jeg mener skal være på nogle af fotografierne er:

Hedvig Johanne Nielsine Hansen – min fars faster (billede 6 – nummer to fra venstre)
Hans Vilhelm Ingemann Hansen – min fars farbror (billede 7, 8, 11 og 12 – på de to første som barn, de sidste som voksen)
Vilhelm Peter Hansen – min fars farfars bror (billede 3, 7 og 8)
Kirsten Nicoline Hansen f. Jensen – Vilhelm Peter Hansens kone (billede 12)
Margrethe Harder og hendes datter Johnna (billede 9)
Otto Ingeman Johannes Klittum (billede 10 og måske 13)
Else Johanne f. Christensen (billede 10)

Hvor finder du fotografierne?

Billederne kan findes i galleriet på denne side:

Uidentificerede personer